Planterne i haven |
|
|
|
Der vokser et større antal planter i haven. Jeg har lavet en fortegnelse over træer, buske, stauder, roser, løg osv. Nogle af planterne er næsten så gamle som huset, dvs fra 1923. Andre er kommet til senere. Et 80 år gammelt træ kan godt være ret stort, for eksempel birketræet ved siden af huset, havens største plante. Nogle frugttræer er væltet i blæsevejr, nogle er holdt nede ved beskæring. Gamle stammer af udgåede træer er gode fordi der er insekter, som mange fugle gerne vil finde, andre bruges som stativ for klematis eller fuglekasser. Så der er mange forskellige ting at tage hensyn til i en gammel have. En fortegnelse over alle planterne kan ses her -der er mange navne både på dansk og latin, og en del planter er med billeder. Listen er langt fra komplet, så der sker nok ændringer efterhånden.
|
|
|
|
Efterhånden vil jeg sætte flere billeder ind af nogle planter. Blomsterne herover er blå, men normalt ikke så meget. Der var rim på bladene, det ser ud til at "vokse ud" fra kanten af bladene. I det kølige frostlys kom de til at se sådan ud. Jeg ved ikke hvad planten hedder, men jeg har taget den som frø fra dronningens have, Marselisborg i Århus, og nu har jeg samlet frø af efterkommerne hvert år i mange år. Frøene kan normalt ikke overleve vinteren ude.
|
| Alle fotos: Jens Nielsen. |