Dyrene i haven


	Det er ret utroligt at have adresse Odense C, og så have sådan et dyreliv i haven. Det kommer af, at der er store grønne områder omkring haven. Dels den gamle golfbane, hvor der nu er græs, træer, buske, får og kondiløbere. Dels er der Snapind skov, og så er der sådan set grønt helt ned til havnen.
	Der kommer billeder fra haven med nogle af "mine" dyr. En hurtig remse kan give:

Rådyr	3 af dem kommer ofte en runde og nipper af rosenknopper, rødbedetoppene, floxknopperne og grønkålen. Der er aftryk af fødder i jorden på deres "sædvanlige" rute.

Fasan	kommer der næsten dagligt. Kokken har et par steder med løs jord, hvor det er godt at støvbade. De skal nu også lige undersøge urtehaven. Det er mest fatter der kommer. Her er mutter kommet - samtidig med egernet.
Hare	kommer der ofte. Den kan sidde i fred på græsplænen flere timer i solskinnet. Den kommer også lige en tur omkring urtehaven, så der er en del planter, det bare ikke kan lade sig gøre at dyrke.

Egern	kommer mest når der er nødder. Det kan også komme og se til fuglefoderet. Den gamle foderautomat blev flået i stykker af egernet, så kernerne faldt ned på græsplænen. Det var solsorten da godt tilfreds med. Her er det også i gang
Skovskade	har jeg set mange gange. Det er faktisk kun her i haven, at jeg nogensinde har set skovskade. Til gengæld kom den hver dag i vinter for at spise af mejsekuglerne.
Husskade	er her hele tiden. Husskade og skovskade har nogenlunde samme størrelse, men ellers ligner de slet ikke hinanden.
Spætmejse	er ret let at kende når man har set den nogen gange. Den løber både op og ned af stammerne og leder efter insekter i revner og sprækker i de gamle træer. Den har jeg heller ikke set andre steder, men her i haven har jeg set flere (altså ikke bare den samme flere gange).
Flagspætte	kan også godt lide de gamle træer. Den kommer ind imellem, og er meget let at kende. Den har også fundet ud af at hænge i en mejsekugle og hugge løs.
Gærdesmutte	er ikke ret stor, og smutter hurtigt omkring. Den kan godt minde om en mus i farten, men når man ser nærmere, er den let at kende med en hale, der stritter lige op i luften.
Fuglekonge	er en af de mindste fugle i Danmark. Den kendes på en gul stribe på hovedet.
Rødhals	er let at kende. Den kan godt lide at hoppe rundt under mejsekuglerne og samle smuler op.
Musvit	er snart vores mest almindelige fugl. Den er sjov at se på, for den kan hænge under mejsekuglerne og er i det hele taget meget "gymnastisk". Det er f eks let nok at fodre den uden at solsorten kan få noget.
Blåmejse	kan minde om musvitten, men er lidt mindre og har blå kalot på hovedet.
Halemejse	er rigtig fine. De har været her nogen gange, og er åbenbart ikke særlig bange.
Bogfinke	er en almindelig gæst.
Dompap	fatter er flot rød fortil, og sort og hvid på ryggen. Mutter er grå foran, men ellers som hannen.
Solsort	den er så almindelig at vi dårligt gider lægge mærke til den. Men prøv at høre dens sang en aften.
Due
Mus	Det er ikke let at være mus når der bor to katte i huset..
Flagermus	kommer om aftenen når det er ved at blive mørkt. De er lette at se når man ser dem op mod den stadig lyse himmel, men de er ikke lette at fotografere, så det lykkes nok aldrig.
Muldvarp	ser man aldrig, alligevel er der ingen tvivl om at den er der.

Guldsmed	er almindelig på grund af at der står vand på engen meget af året. Jeg har en lille serie billeder der er taget i Århus hvor en guldsmed kommer frem af puppehylstret.
Snegl	er der masser af, og af mange slags. Især er der mange vinbjergsnegle, der er meget store og fine og ret uskadelige. Sidste sommer (2005) kom der også Ibirisk skovsnegl, det er ikke helt så godt. Mine tagetes kunne dårligt nå at blive plantet før de var spist. jeg har indsamlet dem nogle gange når det er fugtigt i vejret. Nu er der mange frøer og tudser, men jeg ser ikke snegle mere - om det så er det varme vejr eller tudserne der har æren ved jeg ikke helt.
Frø	er der mange af. Især om foråret når de kommer op af vandet. På en fugtig dag hopper de små frøer til alle sider for hvert skridt jeg tager. De kan også lide at sidde i min tønde med vand under bladene.
Skrubtudse	er på fugtige steder hvor de kan gemme sig. De kan sidde i huller i jorden, under en sten, eller i fuglebadet. En dag var der en tudse der mente at min ene træsko var et passende sted - der var vi så ikke helt enige, så den kom ud i haven.

Sommerfugl	er vældig flotte at se på - det gælder bare ikke larverne når de spiser alle kålbladene.
Honningbi, humlebi	har vældig travlt i blomsterne. Krydderurter som oregano eller lavendel er meget populære.
Hveps	er ret irriterende om efteråret. Først på sommeren er de ganske fredelige. De kan bygge store hvepsebo af papirlignende materiale.
Svirreflue	man kan forveksle svirrefluerne med hvepse. Det er også meningen, for de har gul-sorte striber for at skræmme. Svirrefluer er mindre end hvepse, og lynhhurtige i bevægelserne.
Edderkop	er alle steder, især i efteråret.
Regnorm	kan man altid ønske flere af. De er et tegn på at jorden er god, eller rettere der er mange plantedele i jorden.
	..og nu må vi vist hellere holde, for der er jo tusindvis af små dyr som vi normalt ikke regner for noget, men som er med til at sørge for omsætnngen i jorden, og som skader og gavner på hver deres måde.