FIGURER UDSKÅRET I TRÆ

 

Dette er et eksempel på, hvad et stykke brænde også kan blive til. Jeg fik nogle stykker af en tidligere kollega. Et stykke flækket bøgebrænde viste sig at have sådan en figur indeni. Den blev lavet i soveværelset i min lejlighed, det var inden jeg fik mit nuværende hus med værksted. Værktøjet var et sæt billedskærerjern fra Bali, og en trækølle. -Og så sad jeg med træstykket på skødet, -der var ingen høvlebænk i mit soveværelse..
Denne svenske landarbejder blev fundet i en anden brændestak. På en tur i Sverige kom jeg forbi et læs birkebrænde. Jeg snuppede et stykke, og hyggede mig med det på campingpladsen. Jeg havde kun min kniv til at lave figuren med - men den var så til gengæld skarp.- Det regnede en del det år -.
Denne negerhøvding kommer fra det mørke Afrika...  
Inde midt i en nationalpark i Zimbabwe stod en mand i "spejderuniform" og smed brænde i et komfur. Det var rigtig fint, rødbrunt træ, som jeg aldrig har set tidligere.
Jeg fandt et ganske lille stykke, som kunne være i rygsækken. Jeg ville godt have haft et stort stykke.
Da jeg kom hjem, lavede jeg ansigtet ved at se på en ibenholtfigur, jeg også havde med derfra. "Håret" er ikke bearbejdet, det så sådan ud da jeg samlede stykket op i Afrika. Træet har en helt anden struktur end vi er vant til, hvilker resulterer i at brudfladen er helt anderledes end et almindeligt brædt, der knækkes.

Tilbage til galleri

Denne side er sidst opdateret: 30 august 2007