|
Kniv |
Kniven kan siges at bestå af to hovedbestanddele: bladet og skæftet.
De er lavet med meget forskellige teknikker, og de fleste vil nok nøjes med den ene del af processen.
Det hele er lavet helt fra de grundlæggende materialer.
Man tager:
Et stykke jern.
Her er det et led af denne ankerkæde, som blev fundet mellen store molesten på
en lille havn.
Det meste af kæden er rust, men der er tilstrækkeligt jern til at der kan blive
til en kniv.
Efter mange seriøse tæsk er der faktisk kommet et regulært stykke jern ud af
det.
Rusten er stort set banket væk ved smedningen og kan fejes ned af ambolten.
Det er første stykke.
Der skal bruges endnu et stykke jern - eller stål.
En greb skal være lavet af
godt stål for at kunne holde - men somme tider holder den så ikke alligevel.
Smeden kan godt bruge det afbrækkede stykke tand.
Tanden smedes også firkantet, og derefter bukkes det første stykke jern om enden
af stålet.
Nu er der tre lag jern af to slags, hvor stålet er "omgivet" af jern.
Det må ikke være omvendt, dels fordi jernet svejser lettere, dels fordi stålet
kan "brænde af" i den stærke varme når det svejses.
For nu at få stykkerne til at hænge sammen bliver de
essesvejset.
Det er ikke helt som det svejsning vi normalt kender. Stykkerne bliver smedet
sammen.
Først varmes de grundigt op.
Så drysses der lidt tryllepulver
over - ja altså det er kvartssand som det glasværkerne bruger til at lave glas
af,
men det har en evne til at få slaggerne til at flyde, så de sprøjter ud når
jernet bliver smedet.
Normalt ser smedning ikke helt så vildt ud som her, men det er altså slaggerne der sprøjter ud fra jernstykkerne.
Nu er de to stykker jern smedet sammen, og holder lige så godt som var det et stykke.
Ved at bukke jernet og smede det sammen fås dobbelt så mange lag, og gør man det adskillige gange får man mange tynde lag af skiftevis ankerkæde og grebtand. Her blev det til mere end 50 lag.
Samuraisværd og indonesiske kris og flere andre gamle typer våben er lavet efter samme metode. Det gav meget stærke våben.
Nu er kniven smedet i facon. Den ligger her ved siden af resten af ankerkæden til sammenligning.
Nu er smedens arbejde slut, og jeg overtager resten af
produktionen.
Smeden er for øvrigt min bror Peter, som også er med på nogle af vikingesiderne.