Det viste fad er fotograferet på min tilfrosne havedam 23. December 2003.

Fadet er af kirsebærtræ, 34,5 cm i diameter og 5 cm højt. Det vejer ca 470 g.

Det siger måske ikke så meget, men prøv at se, hvordan det er fremkommet. Man starter med at fælde et passende stort kirsebærtræ. Det gør man nok ikke bare for at få et fad, men Henning kendte en der gerne ville forære mig noget træ.

For at få dimensionerne store nok, er det nødvendigt at lime to stykker sammen, så et stykke stamme er savet igennem på langs, og et stykke af siden savet af, så der er godt 5 cm regulært træ i tykkelsen. De flader, der skal limes sammen,  skal høvles præcist plant, så der ikke er mere end højst et par tiendedele mm luft imellem. Det er nemt nok når man har en passende høvlemaskine, men her foregår det med håndhøvl, vinkel og sved på panden.

De to stykker limes sammen og sættes i spænd. Jeg limede et stykke ahorn-finer ind imellem stykkerne, så kommer der en fin lys stribe i det mørkere kirsebærtræ. Hele samlingen vejer nu 8,5 kg.

Mis syntes det var interessant at jeg tog billeder, så den skulle også være med. Det giver også en ide om størrelsen.

Når limen er tør næste dag, kan stykket grovformes. Der saves stykker af i 45 grader, så stykket nærmer sig en rund form. Nu vejer det 6,4 kg.

Så skrues det på en planskive til drejebænken -den sorte runde-, og så kan jeg forsøge om det kan drejes. Her er der nogen hjørner, der rager så langt ud, at drejebænken ikke kan dreje rundt, så hjørnerne må lige tages af. Største diameter er 38 cm.

Når stykket kan dreje rundt, skal det lige kontrolleres, om det er nogenlunde i balance. Hvis stykket drejes rundt, og det så altid standser i samme stilling, skal der tages noget af det der vil vende ned. Da det jo er en uregelmæssig rå stamme, er det nødvendigt at balancere stykket, ellers står drejebænken og hopper når det snurrer rundt.

Nu kan drejebænken så få lov at gøre arbejdet. Først drejes undersiden af fadet. Her skal laves en fordybning, som spændepatronen kan spænde på. Selve bunden skal gøres helt færdig, for når oversiden drejes, er der ikke noget andet end bunden at spænde på. Når stykket er drejet på undersiden, vejer det 1945 g.

Så skal der bruges spændepatron, og stykket kan drejes på oversiden. Der drejes til en godstykkelse på under 10 mm, først ude ved kanten, så længere inde. Når godstykkelsen er lille er det sværere at dreje, fordi træet giver sig, og der kan kun tages ganske små spåner. Til sidst pudses med groft sandpapir, dernæst finere til overfladen er glat nok.

Efter at fadet har trukket al det linolie, det kan (ca ½ dl) vejer det 524 g. Men træet er stadig ikke helt tørt, så dagen efter er vægten 482 g. 

Når træet tørt, vil det også trække sig sammen. Set fra en træstamme, svinder omkredsen mest, radius svinder langt mindre. Matematiklæreren vil straks indvende at det kan ikke lade sig gøre - det kan det heller ikke, derfor flækker træstammer altid, hvis man ikke er meget omhyggelig med opbevaringen. Efter drejningen kan træet give sig så meget at det ikke flækker, til gengæld bliver fadet ovalt. Lige nu er det 34,5 cm på den ene led og 34 cm på den anden. Det ses ikke, men det kan ikke længere lade sig gøre at dreje på det.