Rør under Skellet

Hvordan ser Skellet i grunden ud nedefra?   -øh

Her er så i hvert fald et billede af hvordan der lige nu ser ud 8 meter under Skellet, i det rør de er i gang med at skubbe ind.

De er nået så langt:

Helt inde i bunden af hullet er den gravemaskine, der skal grave hullet til røret. En lille snedig kompakt sag, der skal kunne arbejde et sted, hvor der i dette tilfælde kun er 2 m til loftet, og hvor alting er rundt.
Det er nok ikke helt til at gennemskue detaljerne, for lige nu er der læsset nogen sandsække op fordi der strømmer vand ud af jorden.
man kan dog godt se sporene i jorden efter gravemaskinens skovl.
Gravemaskinen med tilhørende skjold har nøjagtig samme diameter som røret udvendig. Så hvis noget går galt, tager man ikke bare det hele ud igen, der er kun en vej, og det er frem, til de kommer til den "modtagegrube", der kommer på Tarup Engvej bagved Kronsbjerg.

I dag styrer man maskiner på næsten samme måde som man leger med computerspil.
her er to "joystick" håndtag til at styre med, og så lige et antal knapper og kontakter.

-så når knægtene sidder på værelset og spiller computerspil, kan det være at de øver sig på at styre store maskiner som disse
- eller krigsmaskiner eller hvad ved man.

Det kan godt være der ser lyst og venligt ud på billederne - det skal man ikke lade sig narre af. Der er bælgmørkt inde i sådan et hul.
Der er selvfølgelig lamper så folkene kan se hvad de laver når de arbejder.
Men man skal ikke bare gå ind i mørket selv.