Rør under Skellet

Her er de ved at forberede at bore rør ind under Skellet.
Der skal laves en pressegrube, hvor de kan have boremaskineriet nede.
Først vibreres nogen spunsplader i jorden i en firkant.

Der skal være noget at presse imod. Noget voldsomt solidt.
Disse stålprofiler bliver banket i jorden.

Det vil sige, de to første blev banket ned, men det gav så voldsomme rystelser i de omgivende huse,
at de fandt ud af at vibrere profilerne ned i stedet for.
Det er meget mere skånsomt for omgivelserne.

Her ses lige toppen af spunsvæggene.

Så kan man bare grave ud med en stor gravemaskine -

- hvis den store gravemaskine ikke kan klare det, kan man jo bare hejse en lille gravemaskine ned i hullet.
Så kan den stå dernede og grave.

Så er der et hul. Smedene har afstivet med stålprofiler.
Huller er lige udenfor haven i nr 9, og nr 4 ses i baggrunden.
Røret skel ind gennem spunsvæggen under stålprofilet.
Det får retning mod hjørnet af Skellet, og træet øverst til venstre i billedet.

Så har de også fået alle stålprofilerne ned. 11 stk.
Nu skal der så noget mere smedearbejde til, og så skal der støbes en tyk betonmur omkring profilerne.
Denne mur skal holde, når donkraftene trykker rør ind under Skellet og ind under kronsbjergs grund og hen til regnvandsbassinet på Tarup Engvej.
Der skal presses ganske voldsomt for at skubbe sådan en lang række rør foran sig, og væggen skal holde til det samme tryk.

Noget af maskineriet.
Rørene trykkes med hydrauliske donkrafte, der får deres tryk fra disse pumper.

Her ses donkraftene (de gule cylindre i siderne) og den bagvæg de presser imod.

-og her til den anden side, hvor donkraftene presser mod en jernring på enden af røret.
røret er halvt spærret af den "skovl" de henter jorden ud med. Den kører ind i røret og bliver fyldt,
så kører den ud og bliver hejst op med kranen og tømt.

Og så et lille kik ind i selve maskineriet.
man kan se et transportbånd til at læsse jorden med.
Nedenunder ses en tromle stålwire til at trække skovlen frem og tilbage med.
her er de bare kommet et par rørlængder ind.

Se mere inde fra.